Børns udvikling er fantastisk og forunderlig
Den er ikke altid uden udfordringer, og der vil i de fleste børns liv være perioder, hvor noget er svært eller problemfyldt. Det gør ofte ikke noget. Men hvis disse perioder bliver lange og hvis problemerne vokser, så kan det være relevant at barnet eller den unge får psykologisk hjælp til at finde eller genfinde en god trivsel.
Når børn mistrives, mistrives resten af familien ofte også. Når et barn skal have hjælp til at få det bedre er det derfor mit mål, at barnet ikke skal stå alene i behandlingen. I praksis betyder det at jeg som regel vil tilbyde behandlingsforløb for hele familien, da det har vist sig mest effektivt for at sikre langvarige positive forandringer. Teenagere fra 13-14-årsalderen vil kunne have gavn af individuelle behandlingsforløb, hvor forældrene inddrages undervejs for at understøtte den unges udviklingsarbejde.
Tegn på mistrivsel
Hos mindre børn
- Ængstelighed
- Tristhed og hyppig gråd
- Søvnproblemer
- Uforklarlige smerter
- Passivitet
- Urolighed
- Hyppige konflikter med jævnaldrende og/eller voksne
- Manglende interesse i leg og aktivitet m.m.
Hos større børn og teenagere
- Angst, fobier og generel nervøsitet
- Tristhed, depression
- Selvskadende adfærd
- Søvnforstyrrelser
- Passivitet eller urolighed
- Uforklarlige hyppige smerter
- Højt skolefravær
- Social isolation
- Mange konflikter i skolen eller hjemme m.m.
Årsager til børns og unges mistrivsel
Der er mange og meget forskellige årsager til at børn og unge mistrives . Her er eksempler på temaer, som kan have betydning:
Traumer
Nogle har haft voldsomme oplevelser i deres liv, fx adoption, vold, seksuelle overgreb eller mobning, som har sat sig som traumer hos barnet. Voldsomme oplevelser bliver ikke altid til traumer. Men når det sker vil barnets nervesystem på forskellig vis være i forhøjet alarmberedskab, hvilket ofte medfører generel mistrivsel, hvis ikke barnet får hjælp.
Diagnoser som fx. autisme eller ADHD
Nogle mistrives fordi de har nogle generelle eller specifikke udviklingsvanskeligheder, fx autisme eller ADHD. Diagnoser er ikke ensbetydende med at være i mistrivsel. Men diagnoser beskriver nogle vanskeligheder, som gør at barnets dagligdag kan være mere anstrengende end deres jævnaldrendes. Børn og unge med diagnoser og deres familier kan derfor have brug for at få hjælp til at håndtere de specifikke udfordringer, så de ikke bliver til belastninger som sætter sig som mistrivsel.
Uhensigtsmæssige mønstre i nære relationer
Nogle mistrives fordi der er problemer i deres nære relationer. De færreste forældre ønsker skabe problemer for deres børn, men nogle gange kommer det til at ske alligevel. Det er naturligt. At være en god forælder er ikke at være en fejlfri forælder. At være en god forælder er bl.a. at være villig til at øve sig i at gøre noget andet end det som er uhensigtsmæssigt for barnet. Når barnet mistrives, så mistrives forældre og søskende som regel også, og det kan være rigtig gavnligt for alle parter at hele familien får hjælp til at ændre de uhensigtsmæssige mønstre.
Sygdom hos forældre eller andre familiemedlemmer
Barnets trivsel vil let blive påvirket, hvis forældre eller andre i familien er langvarigt eller alvorligt syge, hvad enten der er tale om fysisk eller psykisk sygdom. Nogle gange kan det være svært for de voksne at finde ud af, hvordan de skal tale med barnet om det hele, og det er ikke ualmindeligt, at børn går alene med deres bekymringer for at skåne den som er syg, og at de kan signalere at de ikke har lyst til at tale om det alt imens de viser tegn på at mistrives. For alle implicerede kan det være hjælpsomt at få en hånd til at tale om hvad det er som sker for familien lige nu, og finde måder at sikre at alle i familien får hjælp til at komme gennem den svære tid.
